


Bævere i Danmark
I Danmark kan bæveren (castor fiber) primært findes i Vestjylland og Nordsjælland. Bæveren var uddød i Danmark frem til 1999, hvor man først udsatte bævere ved Klosterheden og senere ved Arresø. Det vurderes, at der nu er cirka 300 bævere i Danmark, hvor hovedparten lever i Jylland.
Derfor er bævere også sjældent et problem for mennesker i Danmark. Modsat i resten af Norden hvor bævere er mere udbredt. Bævere kan gøre skade ved at gå i træværk og større planter. Bæverens føde består af planter, derfor kan de gøre indhug i bark og løvtræer.
Bæveren er den største gnaver i Europa. Bæverens kroplængde er fra 90-140 cm. Den voksne bæver kan veje op til 35 kilo. Men vejer typisk omkring 20 kilo. I løbet af et år kan de få 1-3 unger.
Bæveren kan kendes, når den opholder sig på land, ved dens flade brede og hårløse hale. Dens hoved er ikke særlig stort sammenlignet med resten af kroppen. Bæverens ører er små, mens næsen er bred og uden hår. Pelsen er typisk grå/brun eller sort/brun. Bæveren er nat dyr og typisk mest aktive i nattetimerne til solopgang.
Da bæveren er truet i Danmark, anbefales det ikke at man bekæmper dem, hvis der findes andre alternativer.