Sådan bekæmper du rotter

Træt af rotter? Bliv rotte-fri med vores guide med tips til effektiv bekæmpelse af rotter i hjemmet, i kælderen og på loftet.

Når der i Danmark tales om rotter, er der ofte tale om den brune rotte (Rattus norvegicus) – måske bedre kendt som vandrerotten. Den findes i størstedelen af landet, minus enkelte øer. I meget sjældne tilfælde kan man også støde på den anden rotteart herhjemme, husrotten (rattus rattus), et for øvrigt fantastisk navn på latin... Husrotten kendes også som den sorte rotte eller pestrotten. For flere hundrede år siden, var det ellers omvendt – men sidenhen har den brune rotte fortrængt husrotten. Da husrotten er så sjælden i Danmark, vil nedenstående primært fokusere på den brune rotte.

ROTTENS KENDETEGN

Arten (Rattus norvegicus) måler som voksen 45 cm, hvoraf cirka 20 cm er dens hale. Den vejer typisk mellem 250-300 gram hos hannen, mens hunnen vejer lidt mindre. Rekorden herhjemme for rottefangst var en brunrotte på 545 gram. Og ja, det var en han-rotte... :) 

Rottens farve kan variere forholdsvis meget. Typisk er oversiden mørke- eller gråbrun. Hvorimod undersiden går fra hvidlig til ensfarvet grå.  I ”varmere” vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig alle året dage. I gennemsnit får rotten 3-5 kuld om året, som hver indeholder mellem 4-12 rotteunger. Rotter er klar til formering, når vægten er tæt på 150 gram – typisk når de er 90 dage gamle. Drægtigheden varer 22 dage. Brun rottens levealder er typisk 2 år. Så i løbet af rottens liv, kan den nå at få omkring 50 rotteunger. Ikke noget at sige til, at det kan vrimle med rotter i mange områder. Rottens ynglereden består af små tilsamlede fragmenter af  fx halm, papir, plast samt meget andet.

LÆS OGSÅ: "Sådan bekæmper du mus i hjemmet"

Brun rotten spiser alt hvad den kan komme til! Den foretrækker dog normalt kornprodukter. Den spiser dagligt – svarende til ca. en tiendedel af dens vægt. Modsat mus som sagtens kan leve på tørre steder, skal rotten løbende have adgang til drikkevand. Rotten er forholdsvis mobil, som gør at den klatrer og svømmer ganske godt. Dens vigtigste værktøj er dog dens store fortænder, som næsten kan gnave sig igennem alt, hvis den er tålmodig nok.



DERFOR SKAL ROTTER BEKÆMPES

Rotter kan forudsagde store værditab ved at rotten spiser, ødelægger eller tilsviner massive mængder af fødevarer og foder. Dertil kan den også skade bygninger, særligt når den gnaver i el-installationer. Der findes tilfælde hvor en rotteplage har betydet brande i bygninger. Samtidig bærer rotter ofte en farlig cocktail, da de smitter voldsomt, som kan overføres via dets urin og ekskrementer. Rotter og mus er nok også den største faktor for alvorlige tilfælde af madforgiftning - grundet salmonellabakterier.

SÅDAN SER DU FORSKEL PÅ ROTTER OG MUS

Det kan for mange være svært at afgøre om der er tale om en mus eller en rotte. Det gør sig særligt gældende når det gælder de store halsbåndmus og rotteunger. Rotten kan kendes på sin næsten nøgne og skællede hale, som er kraftigere og mere kødfuld – særligt ved roden. Mens musens er mere behåret. Rotteunger kan også kendes på deres mere ”hvalpede” og store poter samt deres store hoveder og grålige pels. Har du ikke set dyret, kan du ofte identificere det ud fra dets mærker.

TIP: Læg en god skive margarine ud hvor rotten eller musen typisk opholder sig. Efter et par dage kan du tjekke tandmærker i margarinen. Rottens tænder vil efterlade et tandspor op til 3 mm. Derudover kan man også kigge efter gnavernes ekstrementer. Musene lægger deres ekstrementer spredt, mens rotterne ofte samler deres på udvalgte steder.

Hører du støj fra loftet, bør du bemærke at disse lyde også kan stamme fra en husmor, særligt hvis du bor uden for byerne. Hører du en kraftig gnaven samt hvis og skrig fra loftet, er der med allerstørste sandsynlighed tale om rotter. Er der tale om en mår, vil man kunne finde fuglerester og andre byttedyr på loftet samt 8-10 cm lange ekstrementer, og derfor markant længere end rottens selvsamme.

SÅDAN BEKÆMPER DU ROTTER

Bekæmpelse af rotter er et kommunalt anliggende det fastgjorde Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001. Bekendtgørelse gjorde det klart, at kommunerne skal stå for selve bekæmpelsen af rotter, mens det er husejerens pligt at sikre at bygningerne er i forsvarlig stand og sikret mod rotter. Desuden skal husejer sikre at bygningen er i en sådan stand, at der ikke er gode betingelser for rotter.

Jf. bekendtgørelsen får alle ejendomme i landzoner besøg af rottebekæmperen to gange om året. Mens ejendomme i byzone kun får besøg, hvis de foretager en anmeldelse til kommune om rotteplage. I alle tilfælde, hvor man konstaterer rotter, skal man hurtigst mulig henvende sig til Teknisk Forvaltning, så vil de guide dig til, hvad der efterfølgende skal ske. Bør du på landet, er det nærmest umuligt at undgå rotter, da de her har optimale levebetingelser. Bemærk at bekæmpelse af rotter med kemiske midler må kun ske af autoriserede personale.  

Har du rotter i beboelse? Bør du kun i meget sjældne tilfælde anvende gift eller andre kemiske produkter. Det skyldes at døde rotter stinker, samt at lugten vil betyde en markant stigning i maddiker og spyfluer. I stedet skal man finde frem til rotternes adgang til huset. Typisk skyldes det en fejl i afløbssystemet. Når du har identificeret adgangsstedet bør du opsætte fælder til at fange rotterne. Det er desuden vigtigt at du får lukket adgangen for rotterne fx med et kraftigt gitter eller lignende. Nøjes du blot med at aflive rotterne, kan du forvente at der snart vil komme nye rotter og overtage deres plads.

LÆS OGSÅ: "Sådan desinficerer du efter mus og rotter"

Har du rotter under gulvet? Kan det skyldes ødelagte ventilationsrite eller defekte kældervinduer. Dog er det igen ofte grundet problemer omkring afløb fra husets bad, køkken eller toilet. Til at bekæmpe rotterne her vil kommunerne i flere tilfælde kunne tilbyde bekæmpelse med røgpatroner og herved finde frem til hvor fejlen er uden at skulle brække gulvet op.

Se seneste vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter fra Mijløstyrelsen her.

Anmeld rotter

FANGST AF ROTTER

Der findes en del forskellige fælder til at fange rotter. I langt de fleste tilfælde vil en smækfælde være den bedste og billigste løsning. Fælden bør placeres ved en væg, da rotterne altid løber langs væggene. Placer derfor ikke fælden midt på gulvet, da rotterne ikke opholder sig her. Som madding kan man anvende madrester fx brød, rosiner eller pølse. Hos os kan du desuden finde effektiv lokkemiddel her. Bemærk desuden, at det er vigtigt at maddingen skal fastsættes grundigt for at sikre effektiv fangst. Indstil desuden udløseren sådan at den smækker ved den mindste berøring. Udløsermekanismen kan oftest indstilles med en strutrækker.

Du bør opsætte rigeligt med fælder – og herefter opretholde tålmodigheden. Fælderne skal stå et par dage før rotterne bliver trygge ved dem. Derfor er det vigtigt, at man ikke løbende rykker på fælderne. Når en fælde har fanget en rotte, bør man ikke efterfølgende vaske fælden, da dette vil gøre fælden mindre velegnet til at fange nye rotter med den samme fælde.

FOREBYGGENDE BESKYTTELSE MOD ROTTER

Brug elektroniske skræmmere med ultralyd til at sikre mod nye rotter i området. Det er vigtigt at du først anvender rotteskræmmere efter, at du har bekæmpet rotter som allerede bor i området. Rotteskræmmere benyttes til at sikre at rotter ikke tager ophold i det beskyttede område. Skræmmerne er udstyret med ultralyd som gør området ubehageligt for rotterne.   Husk at fjerne evt. fødekilder for rotterne fx korn eller tilsvarende. For hvis rotterne skal vælge med ubehag og sult, så vælger rotterne ubehag. Derfor er det vigtig at man fjerne rottens mulighed for foder i de udsatte områder. Kommer rotterne ind i huset eller ejendommen er det afgørende at få lukket indgangshuller og indgangsveje med gnaverstop. Her kan du med fordel bruge ringnet eller rustfri ståluld.


Populære produkter mod rotter ⤵️