Velkommen til Skadedyrshop A/S

Bananflue - Frugtflue - Eddikeflue

Forebyggelse og bekæmpelse af bananfluer

Forebyggende må man sørge for at opbevare de ting, som kan tiltrække bananfluer, på en sådan måde, at de ikke kan kom til dem og lægge deres æg i dem. Det er altså vigtigt ikke at have stødte frugter eller grøntsager liggende fremme, ikke at have tomme vin- og ølflasker stående for længe og at sørge for, at syltetøj, asier osv. er i tætte beholdere.

Ved syltning bør man hurtigst muligt lukke krukker og glas, hvis der er bananfluer i luften. Æbleskræller og andet frugtaffald bør bringes udendørs så hurtigt som muligt. Bananfluerne kan undertiden yngle i madrester på afløbsriste og i mælkesjatter inde under køkkenborde. Om sommeren kan fluerne også yngle udendørs, og man må så være opmærksom på arnesteder som skraldespan­de og kompost- og affaldsdynger, specielt med nedfaldsfrugt og lignende.

På virksomheder, hvor man arbejder med henkogning og syltning af grøntsager og frugt, må man effektivt søge at holde fluerne ude. Man er ofte tilbøjelig til at overse, hvor lidt plads bananfluer behøver for at udvikle sig. Returemballage i form af tønder, kar, glas og flasker med sjatter i kan være årsag til store fluebestande, og det samme gælder dårligt rengjorte affaldsbeholdere. Fluepupperne, som ce­men­te­res fast til underlaget, er vanskelige at fjerne og kan give anledning til reklamationer i forbindelse med genbrugsemballage.

Find effektive produkter til bekæmpelse af bananfluer, frugtfluer og eddikefluer herunder.

9 vare(r)

pr. side

9 vare(r)

pr. side