Velkommen til Skadedyrshop A/S

Kakerlakker

Træt af kakerlakker?

Kakerlakker bliver et stadig større problem i Danmark – især i boligblokke – og én kakerlak kan let blive til 100.000 på et år. Problemet skal derfor angribes så hurtigt som muligt. Kakerlakker boltrer sig i restauranter, pizzeriaer og bagerier. Her er der nemlig varmt og fugtigt - og dermed er livsbetingelserne for de ulækre insekter optimale.

Men problemet er også stort i mange store boligblokke, hvor kakerlakkerne lever perfekt i ejendommens installationskanaler, hvor der er vandrør, elinstallationer osv. Her er der nemlig varmt og mørkt – forhold som kakerlakkerne elsker.

Sådan bekæmpes kakerlakker

Et væsentligt aspekt i bekæmpelsen af kakerlakker er at gøre livsbetingelserne så dårlige for dem som muligt. Kakerlakker har behov for vand, megen varme, vegetabilsk føde samt revner og mindre hulrum til at gemme sig i. Du skal derfor fjerne kakerlakkernes muligheder for at få dækket et eller flere af disse behov.

Hvad skjulesteder angår, skal du være specielt  opmærksom på, at der nemt dannes små mørke og varme hulrum bag elektriske apparater, der stilles tæt op ad vægge. Da det er vanskeligt at gøre rent sådanne steder, vil kakerlakkerne meget ofte have fri adgang til madrester. Sådanne apparater bør derfor stå med en sådan afstand fra væggen, at ordentlig rengøring er mulig.

Konstaterer du kakerlakker i en større ejendom, vil det være fornuftigt at foretage en samlet bekæmpelse, idet kakerlakker meget nemt kan vandre fra lejlighed til lejlighed langs rør og lignende. Det betyder, at bekæmpes der kun i én lejlighed, så flytter man blot problemet videre til naboen, (hvorfra det så iøvrigt kan vende tilbage til én selv igen). Efter lejeloven, er det udlejeren der skal sørge for bekæmpelsen, men en lejer kan komme til at dække omkostningerne, hvis han er årsag til, at kakerlakkerne er kommet ind i ejendommen. Før du går i gang med at bekæmpe kakerlakker, er det praktisk at finde dyrenes gemmesteder, så behandlingen kan blive så effektiv og koncentreret som mulig.

Ofte kan du se, hvor dyrene myldrer i skjul, hvis du pludselig tænder lyset i et mørkt lokale. Du kan også se efter brune rande af kakerlakekskrementer ved rørgennemføringer og lignende.

Find produkter til bekæmpelse af kakerlakker herunder.