FAQ om Myg
Træt af myg? Få svar på de mest hyppige spørgsmål om myg i Danmark. Fx hvordan du bekæmper myg, hvor myg lever, hvilken blodtype myg foretrækker og meget mere.
Mangler du svar på et spørgsmål omkring myg eller andre flyvende insekter - er du meget velkommen til at kontakte os.
Video: "Sådan bekæmper du myg"
Hvad tiltrækker myg?
Myg tiltrækkes af aroma, lugte og varme fra mennesker. Derfor kan man opleve at være mere udsat for myg, når man sveder ifm. aktivitet eller høje temperaturer. Myggene lugter sig frem via små ”antenner”, som myggen benytter til at finde dets bytte. Myg kan lugte mennesker helt op til 50 meter væk – og de flyver gerne langt for at spise.
Hvor lever myg?
Myg lever i områder med høj fugtighed og varme omgivelser. Typisk i skoven, haven eller nær flodløb og søer. Derfor kan du med fordel undgå at færdes omkring søer og vandløb – særligt om aftenen. Så slipper du for at blive til aftensmad for myg i området.
Hvad lever myg af?
Hunmyg lever af blod fra dyr og mennesker, mens hanmyggen lever af nektar fra blomster. Myggelarver lever i vandet og spiser små mikroorganismer fra vandet. De fleste myggestik sker i august, hvor levebetingelser er bedst for myg i Danmark.
Hvor hurtigt kan myg flyve?
En myg kan flyve op til 4 timer uden pauser og flyve med en hastighed på 1-2 km/t. Dvs. den kan flyve op til 8 kilometer uden stop.
Hvilke myg stikker?
Det er kun hunmyggen som stikker. Hunmyggen er afhængig af blod, da den skal bruge blodet for at producere æg.
Hvordan undgår jeg myggestik?
Du kan med fordel tage tøj på, sådan at du dækker hele kroppen. Så har myggene sværere ved at få adgang til din krop. Brug gerne bluser og jakker, som kan tætnes omkring håndled og ankler, så myg ikke kan kravle ind under bukser eller ærmer.
Har du mange myg nær din seng og soveområde, kan du med fordel anvende et myggenet. Eller opsætte insektnet ved døre og indgange.
Hvilken farve tiltrækkes myg af?
Myg tiltrækkes af mørke og stærke farver. Derfor bør du i myggesæson klæde dig i neutrale farver.
Hvilken blodtype foretrækker myg?
Undersøgelser har vidst at, myg foretrækker mennesker med blodtype 0. I sådan en grad at personer med blodtype 0 er dobbelt så modtagelige for myggestik sammenlignet med fx mennesker med blodtype A.
Hvorfor kan myg bedre lide nogle end andre?
Det kan skyldes flere ting. Myg foretrækker mennesker med blodtype 0, mennesker iført tøj i stærke eller varme farver. Samtidig kan myg foretrække dig, hvis du fx sveder mere end andre mennesker. Derudover afgiver nogle mennesker en naturlig duft, som myg finder mere tiltrækkende end andres duft.
Mange tror at øget indtag af B-vitaminer eller hvidløg afskrækker myggene. Dette er ikke korrekt. Det kan have nogle mereffekter som på sigt skræmmer myg væk, men på kort sigt har det ingen effekt ifølge flere undersøgelser.
Hvor lægger myg æg?
Det er lidt forskelligt for arterne af myg. Skovmyggen lægger æg om sommeren på fugtige steder i skovbunden. Fx mellem blade og mås. De udklækkes først det efterfølgende forår omkring marts måned.
Stor husmyg lægger dens æg på vandets overflade, hvor de ligger i små klumper af æg og larver. Larverne kan findes i små søer, bassiner, tagrender, vandløb og lignende steder.
Hvor mange myggearter findes der i Danmark?
I Danmark finder der cirka 30 stikkende forskellige myggearter.
Hvor mange myg er der i verden?
På verdensplan findes der cirka 3500 myggearter. Myg findes i alle lande – undtagen Island, hvis kombination af klima, miljø og beliggenhed gør at myggene ikke trives på klippeøen. Så er du ikke fan af myg, kan du overveje Island som næste udflugtsmål.
Hvorfor summer myg?
Myg er er udstyret med små smalle vinger, som når myggen flyver udsender små hørbare vibrationer. Det er dog kun hunmyggen som laver den summende lyd. Den summende lav frekvens lyd bruges også som kommunikation mellem myggene. Summen bruges blandt andet mellem myggene, når de forsøger at gøre kur til hinanden.
Kan myg leve om vinteren?
Myg lever i omkring 2-3 måneder hen over sommeren, de vil typisk dø når kulden og vinteren kommer. Nogle arter og myg kan dog søge ly fx i sommerhuse, træer eller på lofter. Her vil de, gå i en form for vinterhi indtil foråret kommer. Forstyrres hunmyggen i dets dvale, vil den forsøge at søge efter blod.
Dør myg når de stikker?
Nej, myg dør ikke, når de stikker. Tværtimod de stikker for at suge blod og dermed overleve – samt blive i stand til at producere.